Allerede en uge?!

Nu er det en uge siden jeg kom hertil, og wow det er gaaet hurtigt! Jeg ville mene der var gaaet 3 dage, hvis jeg ikke vidste bedre. Maaske er det pga af alle de nye indtryk og oplevelser jeg hele tiden faar. Det er selv de mindste ting, som jeg syntes er spaendende. Jeg behoever ikke se en masse ting, for at faa nye oplevelse og indtryk. Bare det at vaere her ovre og opleve en normal dag, er spaendende i sig selv. Alt er anderledes herovre. Maaden folk er paa, husene, naturen, dyrene, bilerne, bygningerne, vejene.. jeg kunne blive ved! Folk er meget aabne og hoeflige herovre. Det havde jeg godt hoert om de var, foer jeg tog hertil. Havde bare ikke troet det ville vaere saa meget. Hver gang du gaar ind i en butik eller moeder en du ikke kender, bliver du spurgt hvordan du har det. Det er deres maade at sige hej paa. Saa siger man ogsaa altid undskyld mig, hvis du lige skal forbi. Det siger vi selvfoelgelig ogsaa i Danmark, men her ovre siger du det selvom folk ikke engang behoever rykker sig for du kan komme forbi. Nogle gange er jeg kommet helt i tvivl, om det var mig, de sagde det til. For de kunne sagtens bare gaa forbi, uden jeg behoevede at rykke mig eller uden de skubbede til mig. En anden ting de ogsaa goer meget er, at kalde folk ma'am eller sir. Jeg syntes helt aerligt de siger det paa nogle maerkelige tidspunkter nogle gange, saa jeg oever mig stadig i hvornaa det er passende at sige.

I gaar var jeg alene hjemme indtil klokken 16.30. Jeg har vaeret alene hjemme hele ugen, eftersom Bonnie og Wade er startet paa arbejde. Folk har spurgt mig om jeg ikke syntes det er kedeligt, men det syntes jeg egentlig ikke. Jeg er jo ogsaa vandt til at vaere alene hjemme hjemme fra. Og paa en maade er det egentlig ogsaa lidt dejligt, lige at have noget alene tid. Misforstaa mig ikke, jeg syntes min familie her er helt vildt soede og jeg elsker at vaere sammen med. Det er bare saa jeg faar lidt tid til at skrive mails til folk, faa skypet med og skrevet paa bloggen. For naar de er hjemme proever jeg saa vidt muligt ikke at vaere inde paa mit vaerelse, da de ser det som om jeg lukker mig inde. Men da baade Wade og Bonnie var kommet hjem, omkring kl. 17.00 tog vi ud for at koebe en mobil til mig. Vi havde valgt den ud, saa vi vidste hvad vi gik efter. Det blev en Samsung Freeform 2 mener jeg nok den hedder. Syntes egentlig den er ret fed. De sagde at det var samsungs udgave af en blackberry, hvilket man ogsaa tydeligt kan se. Jeg var egentlig lidt ligeglad hvilken mobil jeg fik, og havde mest regnet med en gammel nokia saa da de spurgte om jeg var interreseret i den her (siden den var med i et tilbud med abonnement) blev jeg meget overrasket. Den har saagar et oplader stik som ogsaa kan bruges i Danmark. Smart ;-). Mit nummer er: 817-361-2201, hvis nogle skulle vaere interresteret :-).

Bagefter koerte vi paa Abby's og hentede aftensmad. Og ja, det var fastfood. Jeg fik det samme som Wade da han sagde det smagte rigtig godt. Det var en sandwich med saadan noget maerkeligt noget indeni som du skulle dyppe i noget sovs du fik med. Det lyder maerkeligt, og det var det ogsaa men smagte nu udemaerket. Om aftenen saa vi bare tv. Vi saa nyhederne, hvor de viste at der i Dallas lige var aabnet en H&M. Ja det er umiddelbart en saa stor nyhed her, at det har plads i The News. Jeg spurgte Bonnie om det var meget populaert herovre. Hun sagde at folk havde plaget om en H&M i evigheder, saa det var en stor ting at de endelig havde faaet den. Koen, for bare at komme ind i selve butikken, var ogsaa sinssyg lang! Der aabner jo H&M'er i Aarhus hele tiden, saa jeg kunne ikke lade vaer med at taenke paa, hvad folk ville taenke hvis det lige pludselig blev sendt i nyhederne at der var aabnet en mere paa stroeget. Maerkeligt...

Jeg har lovet at jeg ville fortaelle om min foerste uge. Saa nu vil jeg proeve at se, hvor meget jeg kan huske af den.
Torsdag: Jeg blev vaekket tidligt, da jeg skulle over paa skolen og meldes ind. Selvom jeg havde vaeret vildt traet aftenen foer, havde jeg ikke saerlig svaert ved at komme op. Foerst skule jeg have morgenmad. Ja, tror det eller ej men det stod paa fastfood. De havde hentet morgenmenuen fra en eller anden fastfood kaede som bestod af en mini burger/kage. Jeg taenkte bare, aah nej hvordan skal jeg nogensinde faa den ned kl. 07.00 om morgenen!?. Men det lykkedes mig. Saa laenge jeg bare drak en masse vand, ogsaa selvom det var mod min gode vilje. Saa tog vi over paa min skole. Hold da fast den er stor! Det er kun en skole for de aeldste elever, men alligevel gaar der vidst omkring 2500 elever! Man forstaa godt hvorfor de bliver noedt til at lave en skole for de yngste, mellemste og aeldste trin. Hvordan skulle de nogensinde kunne lave en skole som ville vaere stor nok til at rumme 1-12 trin som vi goer i Dabnmark. Jeg fik valgt mine fag, og fordi jeg er udvekslingsstudent var jeg sikret mig at faa plads paa det jeg valgte. Hehehe :-) Jeg skulle have engelsk og engelsk historie, men derudover kunne jeg selv vaelge. jeg valgte: Chemistry (kemi), Wildlife-fisheries&eco (noget natur halloej), geometry (de har ikke matematik i et fag, saa man skulle vaelge et emne man ville have. Hun sagde jeg helst skulle have noget matematik, og hun forslog geometry til mit trin), Principles of hospitality (Jeg maa indroemme jeg ikke er helt sikker paa hvad det her er. Jeg manglede bare at vaelge et fag som gaeldte 0,5 ponit saa jeg tog det her. Det skulle vidst vaere noget med hvordan de styrer et hospitral osv.), Softball (sport gaelder ogsaa som et fag), Photography (fotografi, det er nok en af dem jeg glaeder mig mest til at se hvad er)

Efter jeg havde valgt gik vi lige en runde paa skolen, for at se hvor mine klasse ville vaere. Tror det var meget godt vi gjorde det, ellers havde jeg da aldrig fundet dem! Efter vi var faerdige paa skolen, koerte vi en lille tur for at jeg kunne se omraadet. Jeg saa Down Town Fort Worth. Det er en storeby med skyskrabere osv. Jeg saa fodbold stationet (Amerikansk fodbold), og en masse andet. Det var virkelig fedt at se omraadet og selve Texas. Og som de siger: Everything's bigger in Texas! Og det kan jeg lige love jer for det er!!! Deres bygninger, shoppingcentrene, vejene... Som jeg skrev tidligere: ALT! Tingene er jo naermest latterlige store.

Lige nu er jeg ogsaa alene hjemme. Jeg skulle rigtig have vaeret med Bonnie paa arbejde igen for lige som at lave noget nyt, men eftersom jeg nu har faaet mobil og kunne gaa ned til polen blev vi enige om jeg godt kunne faa tiden til at gaa med det. Saa jeg har vaeret nede i polen, hvilket var skoent i den her varme. Hver dag er der mellem 40-45 grader. jeg siger jer, det er ulideligt! Folk gaar stort set aldrig udendoers, da det simpelthen er alt for varmt. Rekorden for den varmeste sommer var i 1980 (det samme aar som min far var udvekslingsstudent herovre) og vi var en dag fra at slaa den. Det var fordi det lige praecid den dag ikke blev 40, men 38 grader... men nu er vi tilbage paa de 40 eller der over. Puhaa, min nye bedte ven er altsaa aircondition!

Ellers gaar det rigtig godt. Tag jer ikke af mine indlaeg er saa lange, men det er nok forhaabentlig kun her i starten. Jeg skriver om de andre dage en anden gang, for nu vil jeg have mig noget middagsmad :-) Jeg har forresten ordnet billederne paa forrige indlaeg, da jeg har faaet af vide mit link ikke virkede.

Skolen hedder Saginaw High School

Hele skolen kunne ikke vaere paa billedet

Sindssyge veje!

                                                                             Fodbold stationet

                                                      Vejene igen og selvfoelgelig en truck, da det
                                                         stort set er det eneste folk koerer i herovre.

En typisk udsigt

 

Foerste indlaeg fra Texas!

Hvor skal jeg begynde? Jeg har endelig faaet koebt og sat min computer op herovre. Der er nu gaaet 6 dage siden jeg kom her, og jeg har allerede oplevet en masse. Der er saa mange nye indtryk. Alt er anderledes herovre, hvilket er virkelig spaendende. Men foer jeg begynder at skrive om nu, vil jeg lige fortaelle om min flyvetur.

Det startede med, at vi alle sammen skulle moedes i KBH lufthavn kl. 03.30. Dvs. jeg koerte hjemmefra kl. 11.00, da det cirka ville tage 3.30 time at koere derover. Saa havde vi en time at loebe paa, hvis noget uventet skulle dukke op, eller hvis vi ikke kunne finde vej. Har nemlig aldrig vaeret i KBH lufthavn foer. Det var ret maerkeligt at staa og skulle sige farvel, da det hele var saa syrealistisk. Vi floej saa videre fra KBH til Frankfurt. Det var ret sjovt at se alle fra Kulturweekenden helt tilbage fra Oktober igen. Sad ved siden af Amalie i Flyveren. En fra min kulturweekend. Vi skulle ikke flyve saa lang tid, men formaaede stadig at faa voldsomt propper i oerene. Virkelig traels, men det gik vaek noget tid efter vi var landet. Heldigvis! For havde lidt svaert ved at hoere hvad folk sagde til mig, saa frygtede jeg ville have svaert ved det naar vi skulle igennem alle deres former for sikkerhedstjek. Men det gik nogenlunde vaek, ret hurtigt. I Frankfurt blev vi saa splittet op. Nogle skulle mod Washington DC og andre mod Chicago. Jeg skulle som sagt mod Washington. Jeg troede vi havde lidt tid i Frankfurt lufthavn til at faa noget at spise osv. Men pga. deres uendelige mange sikkerhedstjek, loeb tiden hurtigt fra os. Vi fik 10 min til at goere hvad vi ville foer vi skulle tjekke ind. Jeg skulle virkelig tisse og var vildt sulten. jeg valgte foerst at ville finde mig et toilet og saa koebe noget at spise efter. Jeg burde have kunne forudse at det ikke kunne lade sig goere, eftersom vi var omkring 25 udvekslingsstudenter som alle sammen skulle paa toilet. Og ikke nok med det, saa er der jo i for vejen altid en 3 kilometer lang koe til dametoilletterne. Da vi endelig havde fundet det toilet med mindst koe, var der kun smaa 5 min. tilbage. Saa jeg steg paa flyet moeg hamrende sulten. Taenkte det nok skulle gaa, eftersom vi ville faa mad paa flyet. Jeg havde faaet plads aller aller bagerst i flyet helt alene. Faktisk var vi alle sammen spredt ud over hele flyet og kun nogle enkelte sad ved en anden udvekslingsstudent. Normalt skulle vi have siddet samlet, men pga. tysklands episoden havde pladserne vaeret snaevre saa vi maatte tage hvad der var. Heldigvis var der en soed stewarddesse som rykke lidt rundt paa os, som skulle sidde bagerst, saa vi sad lidt samlet. Det var mig, Amalie, Tobias og en anden dreng, som jeg ikke kendte. Det var en okay tur. Havde vaeret vaagen i 24, saa det var godt endelig at faa lidt soevn. Godt nok blev det kun til tre timer. Derudover saa jeg Fast Five og noget af Kung fu Panda 2 paa de smaa skaerme vi gavde i saedet foran os. Vi fik ogsaa uddelt en masse papirer vi skulle udfylde om vores bagage m.m. Der stod vores limit for gaver var paa 100 Dollars, hvilket jeg maaske havde overskredet en smule. Ikke saerlig meget. Saa da vi skulle skrive paa hvad vi havde taget med for skrev jeg 98 Dollars. Maaske lidt mistaenktsomt, men de godkendte det. :-) Angaaende maden paa flyet, tror jeg aldrig jeg har set nogt saa klamt! Jeg vil lige sige, at jeg normalt ikke er kraesen men det her var simpelthen for ulaekkert! Vi kunne vaelge mellem vegetar eller koed pizza. hvor jeg valgte den med koed. Lidt efter vi havde bestilt blev menuen aendret, men jeg ikke helt hoerte hvad hun sagde istedet, saa jeg sagde bare ja. Hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Vi fik det klammeste stykke broed med en poelse oven paa som lignede jeg ved ikke hvad. Fordi jeg var saa sulten proevede jeg at tage en bid af den, imod min gode vilje. Saa finder man ud af der er sennep inden i! Lige praecis den ting jeg ikke kan fordrage! Ad for helvede den var ulaekker. Undskyld mit sprog, men naar i ser billeder maa i give mig ret! Proevede ogsaa bare at spise broedet, men det var ogsaa ret saa klamt. Saa udover en lille bolle vi ogsaa fik, fik jeg ikke andet mad. For da de endelig kom med noget okay mad, sov jeg.. Og de havde ikke ekstra. Surt, men saadan var det jo.

Da vi endelig lander efter 9 timer i et koldt fly, kom vi til den del jeg havde frygtet mest. Nu skulle vi selv finde videre til vores eget fly, da vores leder blev i Washinton DC. Saa efter endnu en masse sikkerhedstjek, begyndte jeg at blive lidt nervoes for selv at skulle finde mit fly videre. Men til min store overraskelse, var der en masse YFU USA frivillige til at hjaelpe os videre. Jeg tror vi var omkring 25 studenter og de var maaske 15 frivillige. Saa masser af hjaelp til os. Skoent! Det gjorde vi havde tid til at gaa paa Starbucks! Wuhuu! Har altid gerne ville proeve rigtig Starbucks. SElvom jeg havde hoeje forventninger, skuffede det ikke. Laekkert laekkert! Det var ret sjovt, for i loebet af 5 min. var der 25 udvekslingsstudenter med matchende troejer alle i koe til Starbucks. Det saa ret saa godt ud :-)

Jeg belv vist hen til min gate, hvor jeg tilbragte lidt tid foer mit fly gik. Ellers var jeg hurtigt paa vej mod Texas. Jeg sad ved siden af en aeldre mand, som var virkelig flink! Vi snakkede stort set hele turen, saa den var slet ikke kedelig som jeg havde troet den ville blive. Han var pensioneret nu, men havde vaeret med til at starte firmaet som lavede tegneseriefiguren Snoopy! Sejt ikke?! :-) Jeg fik hans gamle arbejdskort, med hans adresse. han bor i Californien. Han sagde hvis jeg en dag kom forbi eller havde lyst til at komme forbi eller manglede et sted at vaere, maatte jeg hellere end gerne komme forbi og vaere hos ham og hans kone. Hun sad et andet sted i flyet. Hende moedte jeg ogsaa, og hun var ogsaa vildt flink! Hans mail var ogsaa paa kortet, og hvis jeg havde lyst kunne jeg sende en mail med min adresse her i Texas og saa ville han sende en bog han havde skrevet signed med hans underskrift. Den loed faktisk rigtig god, saa tror jeg vil goere det. Saa det var en virkelig god tur! Og endnu bedre var der en stewardesse som kommenterede mit haar, da jeg stod i koe til toilettet. Hun sagde jeg havde et rigtig flot tykt haar. Blev ret glad da det kom ret uventet. Hehehe :-) I lufthavnen stod Bonnie og Wade saa klar med et rigtig flot skilt de havde lavet. Saa en rigtig god tur, med en masse flinke mennesker. Men hold fast hvor var jeg traet da jeg kom. 36 timer med 3 timers soevn. Ikke lige min staerke side. Saa vi holdte ind og fik noget hurtigt mad paa Chick fil'e tror jeg den hed. Fastfood, men det smagte nu meget godt. Da vi kom hjem, smuttede jeg ret hurtigt i seng...

Nu orker jeg altsaa ikke lige at skrive mere. Jeg skriver om mine foerste dage jeg har vaeret her, en anden gang. Jeg har det ellers rigtig godt, men det skal jeg selvfoelgelig nok skrive noget mere om.

Klar til afgang sent tirsdag aften

Mor og mig i KBH lufthavn

KBH - Frankfurt

Stort fly fra Frankfurt - Washington DC

Mini skaerm, taeppe, headset og pude

Amalie fra kulturweekenden

Min klamme flymad!

Koen til starbucks i Washington DC

I Washington DC

Back on the track! WUHUU!!

Så er det bekræftet: Jeg rejser i aften. Eller jeg flyver først imorgen tidlig næsten samme tid som tidligere planlagt, men jeg skal køre afsted i aften. ARGH!! Om 5 timer er jeg på vej til Kastrup lufthavn! SØLLE 5 TIMER!! Det er virkelig tæt på nu! Jeg er mega spændt, nervøs og så har jeg det bare ret så mærkeligt! Altså på en god måde. Det har bare generelt været en underlig dag i dag. Jeg har lullet rundt ikke rigtig vidende om jeg skulle rejse i aften eller hvordan.. Det er en virkelig ubehagelig følelse, hvis i skulle være i tvivl! Så udover jeg lige skal vænne mig helt til det, er jeg bare helt oppe at køre lige nu! Det kan i måske høre :-) Hvis jeg kunne eksplodere, ville dette være et passende tidspunkt! Nå, men nu til lidt info. Min rejseplan skulle vidst minde ret meget om den gamle. Der skulle være nogle små ændringer, men vidst ikke det helt store. Jeg kan ikke sige præcis hvordan og hvorledes jeg kommer til at skulle rejse, for jeg får det først selv af vide i lufthavnen. Men jeg skal mødes som før kl. 03.30 i lufthavnen og flyve kl. 06.00 så vidt jeg ved.. Men vi er vidst blevet splittet op, så der er nogle som flyver til Chicago istedet for Washington, og nogle skal nok først flyve på torsdag. Jeg er nu meget glad for jeg skal afsted nu, for nu er det bare for nervepirrende at være her hjemme!! Det bliver forhåbentlig en rigtig god tur :-)

Jeg har lovet et par stykker at ville skrive min adresse her inde, så den får i lige:
1448 Trading Post Dr.
Fort Worth
Texas 76131
USA

Jeg skal nok prøve at se om jeg kan få den skrevet et lidt mere praktisk sted, så i ikke behøver hver gang at skulle gå tilbage til dette indlæg for at finde den. Men indtil videre, må i lige nøjes med det. Er nemlig ikke lige så skarp i hvordan det her Blogger foregår.

Det her bliver sikkert mit sidste indlæg før jeg rejser. I skal vide, at jeg ikke tager min computer med derover. Derfor ved jeg ikke hvornår mit næste indlæg bliver, for skal nok først lige have købt mig en com først. Ellers er der vil ikke så meget andet at sige, end i må hygge jer så længe. Bye Denmark, hellooooooo Texas!

Udskudt afrejse.. ØV!

Ja, jeg er stadig i Danmark. Jeg skulle have været afsted i går aftes, men fik en opringning fra YFU 2 timer før jeg skulle afsted. Tyskerne valgte umiddelbart at strejke i tidsrummet mellem 06-10. Lige der hvor vi skulle have været i Frankfurt. Øv! Det er godt nok træls! Jeg havde hørt om tidligere, at de måske ville strejke men det går der jo tit rygter om. Så her sidder jeg. Skulle have været i luften på vej til Washington DC. Arj hvor føltes det irreterende at sige. Altså misforstå mig ikke, jeg er jo glad for stadig at være sammen med min familie lidt ekstra. Jeg følte mig bare endelig sådan mentalt klar til at rejse. Havde sagt forvel til alle vennerne og skulle til at gå i bad, for at gøre mig klar til at rejse. Og for at gøre det endnu bedre, så har vi lige fundet ud af at de ikke strejkede alligevel! ARE YOU KIDDING ME?! Dorh! Man kan nu ikke bebrejde YFU, for syntes nu de gjorde det rigtige. Det ville først have været træls, hvis vi alle var mødt op i Kastrup lufthavn og skulle til at hjem igen. Man kan ikke være andet end lidt træt af tyskere lige nu. Selvom det er at generalisere på det groveste. Jeg ved det... Nå, men status er nu, at de prøver på at få vores afgang flyttet 24 timer. Dvs. jeg så skal køre afsted i aften, og flyve imorgen tidlig kl. 06.20. Så jeg venter skam bare på en opringning fra YFU med (forhåbentlig) gode nyheder. Jeg krydser fingre. Nu vil jeg bare afsted!

Nedtælling!!

Så begynder den rigtige nedtælling! Kun en weekend tilbage!! Jeg skal flyve tirsdag, hvilket er meget meget snart! Jeg glæder mig heeeeeeeeeelt vildt, men alligevel er det ikke rigtig gået op for mig endnu, at jeg tager afsted om nogle få dage.. Vi flyver fra Kastrup lufthavn, så vi kører faktisk mandag aften, da jeg skal være i lufthavnen kl. 03.30 og flyve kl. 6.20 om morgenen. Alt i alt er jeg cirka på farten (fra jeg står i lufthavnen kl. 03.30 til jeg er i Texas, Fort Worth) i 23 timer!

Min rejseplan: (alle tiderne er lokale. Tidsforskellen på herhjemme er 7 timer)
KBH-Frankfurt 06.20-07.35
Frankfurt-Washington/Dulles 09.45-12.40
Washington/Dulles-Dallas/FtWort 17.09-19.28

Jeg er godt nok spændt på, hvor træt jeg er, når jeg lander i Texas. Jeg er sikkert ikke meget værd ;-)
Jeg har fået min YFU trøje, som jeg skal have på så folk kan kender mig. Det er en mørkeblå polo shirt med YFU mærket foran og deres hjemmeside navn bagpå. Den er egentlig ganske fin, selvom jeg syntes jeg ligner lidt en tourguide i den. Den er også ret stor i størrelsen, men det går nok :-)

I aften skal jeg så holde en afskedsfest for nogle veninder. Vi bliver omkring 15 stykker, og glæder mig rigtig meget til at se dem alle igen eftersom det ikke er alle, jeg har set i ferien. Imorgen starter jeg så på at pakke. Jeg har tænkt over så småt hvad jeg skal have med, og har gennemgået hvad vi lige mangler at købe ind. Det ordner vi også lige imorgen. Det samme gælder lidt for søndag og mandag. Har prøvet at holde hele min weekend fri for planer, så jeg har god tid til at pakke. Jeg skal nok lige sige farvel til nogle stykker, men det bliver nok kun ret kort.. Jeg har simpelthen haft så travlt på det sidste! Men selvom jeg måske godt lige kunne have brugt et par ekstra dage, er jeg nu stadig glad for jeg rejser den 9. For alle jeg kender starter i skole den 10. så hvis jeg var hjemme, ville det måske hurtigt blive lidt kedeligt.

Jeg syntes vi begynder at have styr på det meste, selvom der har været lidt problemer med mine vaccinationer. Vi fandt jo selvfølgelig først ud af for nogle dage siden, at jeg manglede min hepatitis vaccination. Både min skole og YFU kræver man har fået den vaccination, så det var lidt noget møg. Men vi ringede til YFU og sagde hvis jeg bare sørgede for, at få det gjort i USA skulle det nok gå. Det eneste var, at det nok let kunne koste ret meget og det står til vores egen regning. Min læge kunne i hvert fald nå at give mig den første af de tre sprøjter inden jeg tager afsted. Så den fik jeg for et par dage siden, og det skulle vidst være en af de dyreste. Og så sød som han nu var, gav han os den til halv pris. Sød læge alligevel :-))

Ambassade, kuffert m.m

Så er jeg kommet hjem fra KBH og kan nu endelig sige at jeg er helt færdig med visum. Uh, det føles godt at sige. Jeg skulle som sagt hen på den amerikanske ambassade i KBH torsdag. Vi havde tid kl. 10.20, og da jeg bor på jylland skulle vi med et tog meget tidligt inde fra Århus hovedbanegård. Da vi så kommer til KBH pis regner det! Ikke bare sådan normalt regn, nej det styrtede ned!! Så eftersom vi skulle gå ca. 3 km hen til ambassaden i jeans, sneakers og regnjakker (som viste sig, for mit vedkommende at være utæt) kan i nok gætte jer frem til at vi var våde da vi endelig nåede frem. MEGET våde! Og fordi vi var lidt sent på den, havde vi løbet en stor del af vejen i håb om at nå det til tiden og komme indenfor i varmen. Da vi så endelig kommer frem i vores fuldstændig gennemblødte tøj med mascara i hele ansigtet og håret som drypper (vi lignede mildest talt noget katten havde slæbt med ind!) får vi af vide at tiden vi havde fået kun er vejledende, men vi kan stille os om bag i køen. Problemet var bare at køen, var udenfor! Så endnu mere regn til os. Efter vi så havde stået der i lang tid og blevet godt frossen, bliver det endelig vores tur til at komme ind. De ville helst ikke have at forældre gik med ind pga. plads mangel, så herfra måtte jeg klare det selv. Før jeg blev lukket ind spurgte vagten mig så om jeg havde nogen form for elektronik i min taske som fx. USB-stik og lignende... Jeg tror jeg tog hans eksempel lidt for bogstaveligt, for jeg tænkte da bare "jeg har ikke noget USB stik i min taske" og svarede derefter nej. jeg havde så ikke lige tænkt over at min Ipod og mit kamera som lå i min taske også talte som elektronik. Ikke nogen overraskelse han så lidt skeptisk ud da han rakte mig min taske og sagde han nu kunne se der var en masse elektronik i den, og at jeg bedes tømme den straks. Han har sikkert syntes jeg var ret så dum, hvilket jeg også følte mig som... men sådan går det jo.
Da jeg så endelig bliver lukket ind i ambassaden, tror jeg endelig at jeg kan få varmen men det kunne jeg godt tro om igen. De havde simpelthen valgt at sætte aircondition til! Jeg tror aldrig jeg har frosset så meget i mit liv. Der sad jeg så i omkring 1 1/2 time og ventede på de havde behandlet mine papirer. Da mit navn så endelig blev kaldt op, skulle jeg ind til et kort interview. Da blev jeg bare spurgt om spørgsmål som: Hvor skal du hen i USA? Hvorfor skal du til USA? Har du været i USA før? osv osv. Jeg snakkede med en amerikaner og han var faktisk rigtig flink modsat vagterne jeg havde mødt udenfor. Syntes de var ret tvære.
Så alt i alt var det ikke ligefrem et super besøg på ambassaden, men er bare lettet over det er overstået. Faktisk var det lidt alá den følelse man har lige efter man har overstået en eksamen. Virkelig stor lettelse!

Det ville være synd at tage direkte hjem, nu hvor vi var kommet så lang vejs fra. Derfor havde vi valgt vi ville blive i KBH et par dage. Udover at se en masse museer og diverse, var der også tid til kuffert shopping. Der var lidt flere butikker som sælger tasker end i Århus, hvilket gjorde udvalget lidt større. Og efter vi havde kigget samtlige butikker og alle deres kufferter igennem (det føltes det i hvert fald som) fandt vi endelig den rigtige. Den er sort, fra samsonite og så er den virkelig stor. Altså som i stor STOR. Måske virker den lidt voldsom, eftersom jeg ikke skal have frygteligt meget med, men vi blev enige om at jeg nok får brug for så meget plads som muligt når jeg skal hjem. Så den er jeg nu meget tilfreds med, selvom jeg syntes den virker lige voldsom nok at skulle slæbe rundt på. Men som sagt, det bliver jeg nok meget glad for i sidste ende ;-)

Så nu da visum er ordnet og kufferten er købt, føler jeg mig meget mere klar til at skulle rejse. Hvilket er godt da der jo kun er lige over tre uger til afrejse!! :-) Ja, det kommer tættere og tættere på. Jeg kan bare slet ikke forstille mig hvor spændt jeg er dagen før jeg skal rejse, når jeg allerede er så spændt som jeg er nu. Men til den tid er jeg nok også lidt mere end bare spændt... vi må se til den tid :-)

Under 1 måned tilbage!!

Grunden til jeg skriver et indlæg nu er fordi jeg har fået min dato for afrejse. Der er to afgange den d. 9 og så en igen d. 23, og jeg er kommet med den tidlige d. 9. Det havde jeg dog også regnet med siden min skole vidst starter d. 22. Jeg har derfor også lige noget tid til at falde til, før jeg begynder i skole, hvilket jeg meget glad for. Men det betyder også at der nu er UNDER 1 MÅNED TIL JEG TAGER AFSTED!! ARGH! Det er så vildt at tænke på! Jeg har altid bare sagt til mig selv at der var laaaaang tid til, men nu er der pludselig kun 30 dage!! Jeg glæder mig SÅ meget, det er umuligt at beskrive hvor spændt jeg er. Dog er det på en måde stadig ikke rigtig gået op for mig endnu at det er lige rundt om hjørnet...

Angående mit visum er det ordnet. Endelig! Det tog godt nok sin tid. På torsdag (d. 14) skal jeg så over på ambassaden i KBH. Jeg er stadig ikke helt sikker på hvordan det kommer til at foregå, men det skulle vidst være ret hurtigt overstået af hvad jeg har hørt.