Sarah in the USA 2011-2012: Foerste indlaeg fra Texas!

Hvor skal jeg begynde? Jeg har endelig faaet koebt og sat min computer op herovre. Der er nu gaaet 6 dage siden jeg kom her, og jeg har allerede oplevet en masse. Der er saa mange nye indtryk. Alt er anderledes herovre, hvilket er virkelig spaendende. Men foer jeg begynder at skrive om nu, vil jeg lige fortaelle om min flyvetur.

Det startede med, at vi alle sammen skulle moedes i KBH lufthavn kl. 03.30. Dvs. jeg koerte hjemmefra kl. 11.00, da det cirka ville tage 3.30 time at koere derover. Saa havde vi en time at loebe paa, hvis noget uventet skulle dukke op, eller hvis vi ikke kunne finde vej. Har nemlig aldrig vaeret i KBH lufthavn foer. Det var ret maerkeligt at staa og skulle sige farvel, da det hele var saa syrealistisk. Vi floej saa videre fra KBH til Frankfurt. Det var ret sjovt at se alle fra Kulturweekenden helt tilbage fra Oktober igen. Sad ved siden af Amalie i Flyveren. En fra min kulturweekend. Vi skulle ikke flyve saa lang tid, men formaaede stadig at faa voldsomt propper i oerene. Virkelig traels, men det gik vaek noget tid efter vi var landet. Heldigvis! For havde lidt svaert ved at hoere hvad folk sagde til mig, saa frygtede jeg ville have svaert ved det naar vi skulle igennem alle deres former for sikkerhedstjek. Men det gik nogenlunde vaek, ret hurtigt. I Frankfurt blev vi saa splittet op. Nogle skulle mod Washington DC og andre mod Chicago. Jeg skulle som sagt mod Washington. Jeg troede vi havde lidt tid i Frankfurt lufthavn til at faa noget at spise osv. Men pga. deres uendelige mange sikkerhedstjek, loeb tiden hurtigt fra os. Vi fik 10 min til at goere hvad vi ville foer vi skulle tjekke ind. Jeg skulle virkelig tisse og var vildt sulten. jeg valgte foerst at ville finde mig et toilet og saa koebe noget at spise efter. Jeg burde have kunne forudse at det ikke kunne lade sig goere, eftersom vi var omkring 25 udvekslingsstudenter som alle sammen skulle paa toilet. Og ikke nok med det, saa er der jo i for vejen altid en 3 kilometer lang koe til dametoilletterne. Da vi endelig havde fundet det toilet med mindst koe, var der kun smaa 5 min. tilbage. Saa jeg steg paa flyet moeg hamrende sulten. Taenkte det nok skulle gaa, eftersom vi ville faa mad paa flyet. Jeg havde faaet plads aller aller bagerst i flyet helt alene. Faktisk var vi alle sammen spredt ud over hele flyet og kun nogle enkelte sad ved en anden udvekslingsstudent. Normalt skulle vi have siddet samlet, men pga. tysklands episoden havde pladserne vaeret snaevre saa vi maatte tage hvad der var. Heldigvis var der en soed stewarddesse som rykke lidt rundt paa os, som skulle sidde bagerst, saa vi sad lidt samlet. Det var mig, Amalie, Tobias og en anden dreng, som jeg ikke kendte. Det var en okay tur. Havde vaeret vaagen i 24, saa det var godt endelig at faa lidt soevn. Godt nok blev det kun til tre timer. Derudover saa jeg Fast Five og noget af Kung fu Panda 2 paa de smaa skaerme vi gavde i saedet foran os. Vi fik ogsaa uddelt en masse papirer vi skulle udfylde om vores bagage m.m. Der stod vores limit for gaver var paa 100 Dollars, hvilket jeg maaske havde overskredet en smule. Ikke saerlig meget. Saa da vi skulle skrive paa hvad vi havde taget med for skrev jeg 98 Dollars. Maaske lidt mistaenktsomt, men de godkendte det. :-) Angaaende maden paa flyet, tror jeg aldrig jeg har set nogt saa klamt! Jeg vil lige sige, at jeg normalt ikke er kraesen men det her var simpelthen for ulaekkert! Vi kunne vaelge mellem vegetar eller koed pizza. hvor jeg valgte den med koed. Lidt efter vi havde bestilt blev menuen aendret, men jeg ikke helt hoerte hvad hun sagde istedet, saa jeg sagde bare ja. Hvilket jeg aldrig skulle have gjort. Vi fik det klammeste stykke broed med en poelse oven paa som lignede jeg ved ikke hvad. Fordi jeg var saa sulten proevede jeg at tage en bid af den, imod min gode vilje. Saa finder man ud af der er sennep inden i! Lige praecis den ting jeg ikke kan fordrage! Ad for helvede den var ulaekker. Undskyld mit sprog, men naar i ser billeder maa i give mig ret! Proevede ogsaa bare at spise broedet, men det var ogsaa ret saa klamt. Saa udover en lille bolle vi ogsaa fik, fik jeg ikke andet mad. For da de endelig kom med noget okay mad, sov jeg.. Og de havde ikke ekstra. Surt, men saadan var det jo.

Da vi endelig lander efter 9 timer i et koldt fly, kom vi til den del jeg havde frygtet mest. Nu skulle vi selv finde videre til vores eget fly, da vores leder blev i Washinton DC. Saa efter endnu en masse sikkerhedstjek, begyndte jeg at blive lidt nervoes for selv at skulle finde mit fly videre. Men til min store overraskelse, var der en masse YFU USA frivillige til at hjaelpe os videre. Jeg tror vi var omkring 25 studenter og de var maaske 15 frivillige. Saa masser af hjaelp til os. Skoent! Det gjorde vi havde tid til at gaa paa Starbucks! Wuhuu! Har altid gerne ville proeve rigtig Starbucks. SElvom jeg havde hoeje forventninger, skuffede det ikke. Laekkert laekkert! Det var ret sjovt, for i loebet af 5 min. var der 25 udvekslingsstudenter med matchende troejer alle i koe til Starbucks. Det saa ret saa godt ud :-)

Jeg belv vist hen til min gate, hvor jeg tilbragte lidt tid foer mit fly gik. Ellers var jeg hurtigt paa vej mod Texas. Jeg sad ved siden af en aeldre mand, som var virkelig flink! Vi snakkede stort set hele turen, saa den var slet ikke kedelig som jeg havde troet den ville blive. Han var pensioneret nu, men havde vaeret med til at starte firmaet som lavede tegneseriefiguren Snoopy! Sejt ikke?! :-) Jeg fik hans gamle arbejdskort, med hans adresse. han bor i Californien. Han sagde hvis jeg en dag kom forbi eller havde lyst til at komme forbi eller manglede et sted at vaere, maatte jeg hellere end gerne komme forbi og vaere hos ham og hans kone. Hun sad et andet sted i flyet. Hende moedte jeg ogsaa, og hun var ogsaa vildt flink! Hans mail var ogsaa paa kortet, og hvis jeg havde lyst kunne jeg sende en mail med min adresse her i Texas og saa ville han sende en bog han havde skrevet signed med hans underskrift. Den loed faktisk rigtig god, saa tror jeg vil goere det. Saa det var en virkelig god tur! Og endnu bedre var der en stewardesse som kommenterede mit haar, da jeg stod i koe til toilettet. Hun sagde jeg havde et rigtig flot tykt haar. Blev ret glad da det kom ret uventet. Hehehe :-) I lufthavnen stod Bonnie og Wade saa klar med et rigtig flot skilt de havde lavet. Saa en rigtig god tur, med en masse flinke mennesker. Men hold fast hvor var jeg traet da jeg kom. 36 timer med 3 timers soevn. Ikke lige min staerke side. Saa vi holdte ind og fik noget hurtigt mad paa Chick fil'e tror jeg den hed. Fastfood, men det smagte nu meget godt. Da vi kom hjem, smuttede jeg ret hurtigt i seng...

Nu orker jeg altsaa ikke lige at skrive mere. Jeg skriver om mine foerste dage jeg har vaeret her, en anden gang. Jeg har det ellers rigtig godt, men det skal jeg selvfoelgelig nok skrive noget mere om.